My First Virtual Platform

Obligatorisk opgave i IT-baseret kommunikation

  • Omfang: Ca. 5 sider pr gruppemedlem
  • Afleveringsfrist: Fredag den 12. november
  • Afleveres som docx eller pdf i afleveringsmappe på campusnet og i ét printet eksemplar.

Du skal sammen med din læsegruppe forberede og starte en ‘virtuel platform’ for samarbejde og networking for en international projektgruppe på 5 medarbejdere.

Projektgruppens 5 deltagere er mellem 25 og 30 år, og kommer fra 4 forskellige verdensdele, men taler og skriver alle et godt engelsk. De er alle 5 lige blevet ansat hos en international virksomhed med base i Danmark. De skal både løse konkrete opgaver og udvikle nye ydelser for virksomheden. Alene og sammen.

Forestil dig at virksomheden er en af mastodonterne Vestas, Arla, Grundfos eller lignende, eller at det er en mindre og dynamisk gazelle, og tænk så indhold, opgaver og netværk, men brug et dæknavn da det hele jo kommer i kløerne på Googles søgemaskine.

Praktisk del

Den praktiske del af opgaven består i at etablere den virtuelle platform online sådan at den kan benyttes af projektgruppen uanset hvor de befinder sig henne i verden. Blot de har internetforbindelse 😉

Den virtuelle platform skal bestå af

  • WordPress blog
  • Enterprise ‘facebook’ (frit valg, feks Flowr, Podio, Yammer )
  • Wiki (frit valg, se inspirationsliste her: http://goo.gl/l3OB)
  • Twitter
  • Slideshare

Det er jeres opgave at ‘klargøre’ de enkelte faciliteter i et sådant omfang at gruppen både føler og i praksis kan se det er et redskab de kan bruge til deres arbejde, men samtidig også er noget de kan udvikle og tage ejerskab på. Det forventes ikke, at I får det samlet i ét interface, men at faciliteterne bliver forbundne størrelser, mere eller mindre fast koblede i et hypertekst netværk. Sådan at de matcher og måske oven i købet stretcher projektgruppens arbejde.

Teoretisk del

Opgavens teoretiske del består i, at I skriver en introduktion til gruppen og gruppens manager om hvad der er hvad, hvordan det og det fungerer, hvad det skal bruges til og måske erstatte, hvilke udfordringer og muligheder der findes, og hvad baggrunden og motivationen for det hele er. Genren er med andre ord den intelligente og motiverende brugsvejledning eller: Whitepaper. Se anden post/indlæg for mere om whitepaper

Det er skarpe personer med latiniseret titel, vi har med at gøre. Derfor kan introduktionen fint indeholde analytisk – teoretiske elementer.

Måske vil I foreslå, at gruppen starter med et par af faciliteterne og ikke tager det hele i brug på en gang. Måske vil I foreslå, at gruppen skal kræve at chefen også er med på Twitter. Måske vil I bandlyse alle emails fra dag 1. Det hele er op til Jer, – bare det er velbegrundet og fungerer som et oplæg der sikrer, at gruppen kommer godt igang.

I skal tage udgangspunkt i teksterne fra undervisningen og på undervisningsbloggen, men må selvfølgelig også inddrage andre ressourcer.

Advertisements
This entry was posted in Uncategorized and tagged , , . Bookmark the permalink.

2 Responses to My First Virtual Platform

  1. flowr er umiddelbart den eneste enterprise facebook der er gratis af de tre.
    Er der andre der har haft erfaring med at finde nogle alternativer?
    Synes Yammer ser spændende ud, men kan ikke få adgang til det. Også selvom den ikke klager over min ASB mail. Den skriver ligefrem at der er afsendt en mail, men den kommer bare ikke.

    @Lars: Podio er ikke noget vi kan få adgang til under projektet eller er det udelukkende ved deres besøg i uge 45?

    • larshaahr says:

      Yammer kræver at du har din egen serverplads med emails. Når du ikke kan bruge din asb-mail, så er det sandsynligvis fordi du ikke ‘ejer’ den

      Der findes rigtig mange produkter som er gratis til non-commerciel brug, dvs du må ikke drive en rigtig momsregistreret virksomhed og bruge softwaren som en del af denne aktivitet.

      Jeg har ikke viden om alt det der findes, og tingene forandrer sig også, feks blev det meget populære community-software Ning lukket som gratis lige før sommerferien.

      Dertil findes også gratis-prøve software. Ofte er det 30 dage. Og blot du ikke oplyser visakortnummer eller lignende, så har jeg ikke hørt om problemer.

      Generelt vil jeg sige: Søg via google og wikipedia. Og brug stumbleupon og lignende hjælpeværktøjer

      Et par andre stykker er:

      http://www.37signals.com der har flere forskellige slags (har også en spændende bog, og en dansker med på teamet).

      http://www.elgg.com

      http://www.pbworks.com

      http://www.wikispaces.com

      http://www.socialtext.com

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s